Home » Artikler, Topnyt, Uncategorized » Bro vil bare gøre dig ‘Glad’

Bro vil bare gøre dig ‘Glad’

Før megahittet ‘Sydpå’ var der mange i branchen, som dømte Bro færdig. Men han har gjort det før, og nu gør han det igen. Afløseren er klar, og den bærer titlen ‘Glad’.

“Folk sagde, jeg var færdig. Jeg sagde bare ‘Fuck det!’ og så lavede vi ‘Sydpå’, der er blevet endnu større end de tidligere hits, og nu kommer den jo bare til at køre hele sommeren”, udtaler en smilende Bro, der fik luft under vingerne, da sangen i starten af året blev udvalgt som temasang til årets udgave af ‘Paradise Hotel’ og i dag har næsten 10 millioner afspilninger alene på Spotify.

 

Nu vil Bro gøre dig ‘Glad’
Nu udsender Bro så opfølgeren til ’Sydpå’, nemlig singlen ’Glad’, der musikalsk fortsætter i samme stil.

“Vi er helt bevidst gået ud ad samme spor. Det er en sang, der handler om, at man gerne vil gøre en pige glad på alle mulige måder”, forklarer han og tilføjer, at han gør meget ud af i sine tekster, at lytterne kan relatere sig til indholdet.

’Glad’ er ligesom de forrige singler lavet i tæt samarbejde med Basim, der har været Bros faste samarbejdspartner, siden starten.

“Holdet er mig, en ung sangskriver, der hedder Carl Altino, Basim og min manager, Thomas. Vi arbejder rigtig godt sammen og ved præcis hvordan min musik skal lyde”, afslutter Bro.

 

 

 

Tags: , , ,

comment closed


Copyright © 2017 · 2town Radio · All Rights Reserved · Posts · Comments
2town Radio stiller musik til rådighed i samarbejde med Koda & Gramex