Home » Programmer, Topnyt, Uncategorized » Dansktop-Barometeret holder sommerferie

Dansktop-Barometeret holder sommerferie

Det efterhånden ganske populære radioprogram ‘Dansktop-Barometeret’ holder sommerferie i ugerne 29 til 31, men er selvfølgelig tilbage i August fra uge 32.

Folkene bag dansktoppensubnet.dk, der ugentlig udregner og sammensætter ‘Dansktop-Barometeret’, holder (som mange andre) en velfortjent sommerferie. Dette medfører at ‘Dansktop-Barometeret’ ikke opdateres i ugerne 29, 30 og 31 – Og derfor heller ikke produceres som radioprogram i samme periode.

Studievært Alex Hansen, der forestår radioudgaven af ‘Dansktop-Barometeret’ berettet om et fint samarbejde med dansktoppensubnet.dk om at få udbredt den dansksproget popmusik til stor glæde for mange.

“Vi har på det seneste oplevet flere tilkendegivelser fra lyttere, bands og solister med mere, der alle er glade for den ugentlige liste, som iøvrigt er baseret på salgstal, tal fra streamingtjenesterne samt airplay fra forskellige radiostationer. Lyttertallet til programmet er støt stigende, ligesom flere radiostationer har fået øjnene op for programmet, der lige for tiden sendes på ialt 5 danske radiostationer – Vi glæder os til endnu en sæson med programmet fra og med uge 32”, afslutter programmets vært sin udtalelse.

 

Genudsendelse i uge 29:
Uge 28 udgaven af ‘Dansktop-Barometeret’ (der sendes på 2town Radio onsdag 11. Juli  kl. 19:00 og lørdag 14. Juli kl. 13:00) bliver således sidste udgave af det populære program inden sommerpausen, men 2town Radio har valgt at genudsende uge 28 udgaven i uge 29 på programmets faste sendetider, mens det endnu er uvist hvad der vikariere for programmet i ugerne 30 og 31.
Det ligger dog helt fast at programmet atter produceres og er i luften igen fra og med uge 32.

 

 

 

comment closed


Copyright © 2017 · 2town Radio · All Rights Reserved · Posts · Comments
2town Radio stiller musik til rådighed i samarbejde med Koda & Gramex