Home » Pressenyt, Programmer, Uncategorized » Finn Hermansen er nyeste mand bag mikrofonerne hos 2town Radio

Finn Hermansen er nyeste mand bag mikrofonerne hos 2town Radio

finnhermansen400PRESSEMEDDELELSE: 2town Radio opruster frem mod sensommeren og efteråret på flere fronter. Blandt andet kan den lille internet-baseret radiostation, med hovedsæde i Karise, nu præsenterer sin 8. studievært i form af 49-årige Finn Hermansen fra den jyske hovedstad Aarhus.

 

Finn Hermansen er en rutineret mand i radiostudiet, hvor han foreløbigt har lavet lokalradio i mere end 5 år. Desuden har Finn en stor forkærlighed for 80’er musik (og en kæmpe viden herom), men han har også meget godt fingeren på pulsen over hvad der rører sig helt aktuelt, både på hjemmelige breddegrader såvel som på internationalt plan.

 

Selv fortæller Finn Hermansen om sin opvækst med musikken som er hans store hobby:
“I mine teenage-år var jeg meget glad for at lytte på Radio Luxemburg, og så spillede jeg selv som DJ til diverse fester. Min store hobby er og forbliver musik og radio. I mine yngre år gik næsten alle mine penge til musik – især 12 tommers (de såkaldte maxi-singler) var en yndet måde at bruge penge på. Ofte bestilt direkte hjem fra London”, fortæller Finn Hermansen, og fortsætter:

“Mit helt store radioidol har altid været Kim Schumacher. Et fantastisk menneske, der lavede fantastisk radio, og som desværre døde alt for tidligt. Men også Christian Flagstad, syntes jeg var en af de store studieværter på DR, som desværre også døde alt for tidligt – Men han forstod, ligesom Kim, at være anderledes”, siger Finn Hermansen.

 

Finn Hermansen har stemmen til radio
Stationschef og daglig leder på 2town Radio, Alex Hansen, fortæller om ansættelsen af stationens 8. studievært følgende:
“Finn sendte os en uopfordret ansøgning om at medvirke på stationen, og straks jeg hørte hans behagelige stemme på den medsendte demo, var jeg klar over at her var pointiale til stationens næste studievært. Dette sammenholdt med Finn’s CV gjorde det nemt efterfølgende at blive enige om et kommende samarbejde. Desuden passer Finn Hermansen fint ind i resten af ‘2town-familien’, hvilket jo også er vigtigt”, fortæller stifter og daglig leder Alex Hansen, fra stationens hovedsæde i Karise, og fortsætter:

“Desuden er Finn Hermansen’s geografiske placering endnu et ekstra plus på kontoen. Der er med en vis stolthed at vi (næsten) allerede nu kan kalde os landsdækkende med hensyn til lokale radio-studier. De fleste af stationens værter, sender nemlig radio fra eget studie – typisk et rum indrettet hertil i egen bolig. Udover Karise, så sender vi bl.a. fra: Havdrup, Valby/København, Slangerup, Vejle, Randers og nu altså også den jydske hovedstad Aarhus”, siger stationens stifter med en smule stolthed i stemmen.

 

Studie 11 i Aarhus, hvorfra Finn Hermansen sender sine udsendelser.

Studie 11 i Aarhus, hvorfra Finn Hermansen sender sine udsendelser.

 

Finn Hermansen lægger, på 2town Radio, ud med at producerer og sende hitlisten ‘Danmarks Officielle Airplay Top-20 Chart’. I udsendelserne tager Hermansen dog også et kig tilbage i tiden og beretter om hvad der hittede for år tilbage (typisk i 80’erne).
Udsendelsen kan nydes fast på 2town Radio, hver søndag i tidsrummet 15:00 til 17:00 (genudsendes efterfølgende tirsdag kl. 20:00).

På 2town Radio håber man at Finn Hermansen vil være tilknyttet, samt medvirke til at præge stationen mange år frem.

 

 

comment closed


Copyright © 2017 · 2town Radio · All Rights Reserved · Posts · Comments
2town Radio stiller musik til rådighed i samarbejde med Koda & Gramex
%d bloggers like this: