Home » Artikler, Plakatsøjlen, Topnyt » Hidtil længste turné for Hjalmer

Hidtil længste turné for Hjalmer

Hjalmer er netop kommet hjem fra en lang vinterturné med mange udsolgte koncerter, men allerede nu annoncerer han en ny tour, og det bliver hans største til dato. Hele 36 koncerter vil Hjalmer spille, og det bliver i et akustisk duo-setup sammen med guitaristen Simon Luth, hvor udtrykket er skåret helt ind til benet.

Den 22-årige fynbo debuterede i februar forrige år, og siden da er det gået stærkt for ham. Selvom han kun har udgivet en ep og en række singler, har han allerede over 11 millioner streams på Spotify, ligesom han har givet en lang række koncerter på de danske spillesteder og festivaler.

Turnéen begynder 16. oktober i Hanstholm og slutter 8. december i Silkeborg.

Billetsalget er netop startet på: gig.to/hjalmer

comment closed


Copyright © 2017 · 2town Radio · All Rights Reserved · Posts · Comments
2town Radio stiller musik til rådighed i samarbejde med Koda & Gramex