Home » Artikler, Topnyt, Uncategorized » Pladeselskab dropper ‘Place On Earth’

Pladeselskab dropper ‘Place On Earth’

Mindre end et år efter at trioen ‘Place On Earth’ vandt X-Factor, er trioen på vej til at gå i opløsning. Endda uden at have fået udgivet det album som ellers var en del af præmien for at vinde X-factor. Pladeselskabet Sony har valgt at droppe trioen.

“Vi havde et møde med pladeselskabet, hvor det blev drøftet, om vi skulle fortsætte samarbejdet. De mente ikke, vi lagde nok energi i projektet, så nu er vi gået hvert til sit”, fortæller Andreas Kruse fra ‘Place On Earth’.

Det manglende engagement skyldes ifølge Andreas Kruse, at de tre unge sangere bor forskellige steder i landet og har travlt med andre ting. 22-årige Andreas Kruse arbejder som servicemedarbejder i musikbutikken ‘4 Sound’ i København, mens 20-årige Kathrine Ørnfelt går på gymnasiet i Horsens, og 18-årige Mille Hassenkam går på gymnasiet i Valby.

Andreas Kruse understreger, at der stadig er god stemning mellem medlemmerne i ‘Place on Earth’, og at de ikke er uvenner.

De tre sangere i trioen havde stillet op hver for sig i den unge solo-kategori i X Factor. Trioen blev dannet af dommeren Thomas Blachmann. Ingen af dem kendte hinanden i forvejen.

comment closed


Copyright © 2017 · 2town Radio · All Rights Reserved · Posts · Comments
2town Radio stiller musik til rådighed i samarbejde med Koda & Gramex