Home » Artikler, Topnyt » Queen sætter Youtube-rekord

Queen sætter Youtube-rekord

Queens ikoniske ‘Bohemian Rhapsody’-video har slået en YouTube-rekord, idet det er den første musikvideo udgivet før 1990, der har passeret én milliard visninger, skriver gruppen på sin hjemmeside.

Videoen fra 1975 er bredt kendt som en af de allerførste musikvideoer, og efter sangens store succes blev det almindeligt for pladeselskaber at finansiere videoer, der blandt andet blev vist på BBC-programmet Top of the Pops – seks år før MTV åbnede i USA, og 12 år før, kanalen blev lanceret i Europa.

Også i biografen er ‘Bohemian Rhapsody’ nr 1
Filmen om Freddie Mercurys liv, Bohemian Rhapsody, er i øvrigt blevet den bedst indtjenende biografiske musikfilm og har tjent mere end 900 millioner dollar ind samt vundet fire Oscars.

Link til Youtube videoen
Se ‘Bohemian Rhapsody’ videoen i ny HD-udgave på Youtube, og husk lige at checke tælleren for antal visninger:
https://youtu.be/fJ9rUzIMcZQ


comment closed


Copyright © 2019 · 2town Radio · All Rights Reserved ·
2town