Home » Artikler, Topnyt, Uncategorized » Radiovært Louise Hart er død. 39 år.

Radiovært Louise Hart er død. 39 år.

Radio24syvs adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør: Jørgen Ramskov, bekræfter at radioværten Louise Hart er afgået ved døden blot 39 år gammel.

Louise Hart var musiker, sing-a-song writer og radiovært. Tidligere har hun også været TV-vært på DR, blandt andet i børneprogrammet ‘Hulter til bulter’, hvor hun dannede værtspar sammen med Sebastian Klein.

Vandt over kræften, eller gjorde hun?
For to år siden blev Louise Hart ramt af aggressiv brystkræft, men efter en lang sej kamp blev hun slutteligt erklæret kræftfri.

“Louise døde af naturlige årsager, men vi ved endnu ikke, om det var eftervirkninger af sygdomsforløbet, der tog så hårdt på Louise, at kroppen sagde stop”, skriver Jørgen Ramskov i en meddelelse til Hart’s kollegaer på Radio24syv, hvor Louise Hart var på job så sent som natten til torsdag i programmet ‘Nattevagten’.
Programmet bliver sendt hver aften klokken 24, men udsendelsen mellem torsdag og fredag nat blev aflyst. Årsagen lød på ‘akutte omstændigheder’.
Små 12 timer senere kom meddelelsen om studieværtens bortgang.

 

 

 

Tags: ,

comment closed


Copyright © 2017 · 2town Radio · All Rights Reserved · Posts · Comments
2town Radio stiller musik til rådighed i samarbejde med Koda & Gramex