Home » Artikler, Topnyt, Uncategorized » Ray Sawyer fra Dr. Hook er død

Ray Sawyer fra Dr. Hook er død

Ray Sawyer, forsageren med klappen for øjet fra bandet Dr. Hook, er død. Han blev 81 år gammel.

Den velkendte markante frontfigur med cowboyhat og klap for øjet i det amerikanske band Dr. Hook, er død efter kort tids sygdom i byen Daytona Beach i Florida.

Med hit som ‘Sylvia’s Mother’, ‘The Cover of the Rolling Stone’, ‘A Little Bit More’ og ‘When You’re in Love with a Beautiful Woman’ lagde det amerikanske countryrock-band og Sawyer verden ned i 1970’erne.

Nøgen på scenen i Roskilde
En af Dr. Hooks legendariske koncerter blev spillet på Roskilde Festival i 1976. Et år, der var ramt af en voldsom hedebølge.

Koncerten blev så løssluppen, at bandet i solidaritet med de mange, der havde smidt tøjet på grund af hedebølgen, også valgt at smide kludene og spille de sidste sange kun iført sokker.

“Hvis I kan gøre det, så kan vi også”, lød begrundelsen fra Ray Sawyer.

Og sådan levede han sit liv: løssluppent og voldsomt. Og med den kærlighed, der også kendetegner hans livslange forhold til musikken og hans intense fortolkning af sangene.

Ray Sawyer har igennem årtier været et meget stort navn i Danmark, hvor hans seneste optræden var i Holstebro 2011.

comment closed


Copyright © 2017 · 2town Radio · All Rights Reserved · Posts · Comments
2town Radio stiller musik til rådighed i samarbejde med Koda & Gramex