Home » Artikler, Pressenyt, Topnyt » Sommerferien slutter snart

Sommerferien slutter snart

Snart (i uge 33) er ferietiden slut for denne gang og sommer-sendeplanen her på stationen pilles af programfladen og de fleste af vores faste programmer finder atter vejen tilbage til lytternes højttalere.

Som de fleste andre mennesker, så holder studieværter på radioshows naturligvis også ferie. Dette er også gældende for teknik og ledelse på stationen. Og netop derfor har 2town Radio været i sommerferie-mode i ugerne 27 til 32 (helt som vanligt de seneste år).
Men nu genoprettes snart den almindelige sendeplan og de fleste velkendte stemmer vender atter tilbage i æteren, hvor der også dukker et par enkelte nye værter op.

Frøen og Preben er tilbage allerede i denne uge
To værter på stationen holder dog en smule kortere sommerferie end resten og vil allerede i indeværende uge atter være at finde i normale live-udgaver af deres programmer.

Kaj Jensen (alias Frøen) vender tilbage live på programfladen allerede onsdag 7. August med en helt ‘up-to-date’ version af stationens ubetinget mest populære program ‘Kaj & Stjernerne’.
Når klokken passere de 1500 Onsdag, er det slut med sommerens genudsendelser, fordi her sidder Frøen klar live i studie 3 (Havdrup) for at give dig en omgang ‘Kaj & Stjernerne’.

Preben Pedersen er ligeledes tilbage på ‘pinden’ i denne uge. Dette sker fredag eftermiddag, hvor ‘Prebens Fredagsmix’ atter ruller i normal drift.

comment closed


Copyright © 2017 · 2town Radio · All Rights Reserved · Posts · Comments
2town Radio stiller musik til rådighed i samarbejde med Koda & Gramex